Cloudstrategier begynder som regel med software, sikkerhed, compliance og økonomi. Strømmen optræder senere som et praktisk spørgsmål om kapacitet og tilslutning.

Den rækkefølge giver stadig mindre mening.

Et datacenter er fysisk infrastruktur. Servere kræver strøm, køling og netværk, og når behovet for datakraft stiger, bliver adgangen til energi en afgørende del af cloudens arkitektur.

Den sædvanlige rækkefølge bør vendes om

Traditionelt finder man en placering til datacentret og undersøger derefter, hvordan den nødvendige strøm kan føres frem. Det kan kræve omfattende netudbygning og lange tilslutningsforløb i et elnet, som allerede skal håndtere elektrificering af transport, industri og varmeforsyning.

Hos Edora Cloud arbejder vi med den modsatte rækkefølge: Datacentret placeres dér, hvor energien produceres.

Danmark har en betydelig produktion af vedvarende energi fra vind og sol. Udfordringen er ikke alene, hvor meget strøm der produceres, men også hvor den er tilgængelig, og om elnettet har kapacitet til at transportere den videre.

Når datakraften placeres direkte i energiparken, kan strømmen anvendes tættere på produktionen. Dataene transporteres i stedet gennem fiber.

Det er lettere at flytte data end strøm.

Fiber gør placeringen mindre afhængig af brugeren

Et datacenter behøver ikke stå ved siden af den organisation, som anvender det. Fiberforbindelser gør det muligt at transportere store datamængder mellem brugere, datacentre og øvrige lokationer med høj kapacitet og lav forsinkelse.

Det åbner for en anden geografisk logik.

Datacentret kan placeres ud fra adgangen til energi, mens et optisk netværk forbinder infrastrukturen med kunder og andre cloudlokationer. Dermed bliver nærhed til energiproduktionen vigtigere, uden at datacentret behøver at ligge tæt på de største byer.

Edora Cloud samarbejder med Eurowind Energy og Aalborg Universitet om at udvikle datacentre placeret i energiparker. Det første anlæg er planlagt ved en energipark i Mariagerfjord Kommune.

Her bliver energiproduktion, datacenterkapacitet og cloudinfrastruktur tænkt sammen fra begyndelsen.

Energi er også et spørgsmål om beredskab

Placeringen handler ikke kun om klima og kapacitet. Den har også betydning for robustheden af den digitale infrastruktur.

Store, centralt placerede datacentre samler meget kapacitet på få adresser. Det giver effektiv drift, men koncentrerer samtidig den fysiske sårbarhed. Et lokalt strømudfald, en afbrudt forbindelse eller en fysisk hændelse kan få store konsekvenser, hvis for meget afhænger af den samme lokation.

Mindre datacenterenheder fordelt på flere energiparker giver mulighed for en mere distribueret model. Lokationerne kan forbindes gennem et lukket optisk netværk, mens cloudplatformen etableres på tværs af infrastrukturen.

Den konkrete robusthed afhænger altid af, hvordan workloads, data og failover er designet. Men den geografiske fordeling skaber et bedre fysisk udgangspunkt for at undgå, at én lokation bliver et kritisk sårbarhedspunkt.

For organisationer inden for forsvar, offentlig administration, energi, forsyning, finans, sundhed og transport er det en del af det digitale beredskab.

Cloudens fysiske fundament skal med i strategien

Valget af cloud bliver ofte reduceret til funktioner, pris og compliance. De kriterier er fortsat væsentlige, men de beskriver ikke hele infrastrukturen.

Organisationer med kritiske workloads bør også vide:

• Hvor produceres strømmen til infrastrukturen?
• Hvordan transporteres data mellem lokationerne?
• Hvilke forbindelser og energiforsyninger er driften afhængig af?
• Hvad sker der, hvis en lokation eller forbindelse falder ud?
• Hvem ejer og kontrollerer platformen, netværket og driften?

Svarene bliver stadig vigtigere, efterhånden som cloud bærer en større del af samfundets kritiske funktioner.

Fremtidens cloud kræver derfor mere end flere servere i større datacentre. Den kræver en tættere sammenhæng mellem energi, fiber, cloudteknologi og beredskab.

Det begynder med placeringen.

Dermed kan valget af cloud og spørgsmålet om energi ikke længere holdes adskilt. Hvor data behandles, afgør også, hvor strømmen kommer fra, hvor stabil den er, og hvor sårbar driften bliver, hvis energimarkedet vakler.

Fra hvor data ligger til hvor strømmen kommer fra

De fleste har efterhånden et svar på, hvor deres data ligger. Færre kan sige, hvor strømmen til de datacentre kommer fra, hvor stabil den er, og hvad den betyder for regnskabet over CO2.

Det bliver et problem af to grunde. Stadig flere, både kunder, ejere og tilsyn, forlanger at kunne se energiforbruget dokumenteret og ikke bare påstået. Og for organisationer i kritisk infrastruktur er et usikkert energigrundlag også en usikker drift. Energiforsyning er blevet et beredskabsspørgsmål.

Datacentret hører hjemme, hvor strømmen produceres

Den gængse fremgangsmåde er at bygge et datacenter et bekvemt sted og trække strøm til det gennem nettet, med de tab og den afhængighed, det giver. Vi har vendt det om.

Edoras datacentre placeres i energiparkerne, der hvor vind- og solstrømmen bliver produceret. Det er udviklet sammen med EuroWind Energy og Aalborg Universitet, og det første står klar i Mariagerfjord i efteråret 2026. Ved at lægge datakraften tæt på produktionen når vi op mod 95 procent vedvarende energi og et markant mindre spild undervejs.

For jer betyder det to ting. I får en cloud, hvis energiforbrug I kan dokumentere i stedet for at forklare. Og I får en infrastruktur, hvis energigrundlag er en del af løsningen frem for en skjult risiko.

Grøn drift skal kunne efterprøves

Der bliver sagt meget om grøn it, og en del af det er svært at kontrollere. Vi holder os til det, der kan gøres op: hvor strømmen kommer fra, hvor stor en del der er vedvarende, og hvordan datacentrene ligger i forhold til produktionen.

Det er ikke en påstand, men et designvalg. Grøn drift er bygget ind i, hvor og hvordan infrastrukturen står, ikke købt som et certifikat bagefter. Det er den slags, der holder, når en revisor eller et tilsyn beder om tallene bag.

Skal I vælge cloud eller se på den, I har, så tag energien med fra begyndelsen. Ikke som en eftertanke, men som en af de ting, der afgør, hvor robust driften bliver de næste mange år.