De store udbydere leverer god teknologi. Men Amazon, Microsoft og Google er amerikansk ejede og underlagt amerikansk lovgivning, også når serverne står i Europa. Det vil sige, at adgangen til data i sidste ende kan afgøres af regler, man hverken har indflydelse på eller nødvendigvis får besked om.

For mange virksomheder er det til at leve med. For dem, der driver kritisk infrastruktur, er det sværere at se bort fra. Her handler det ikke kun om, at data skal være fortrolige. Det handler om, at driften skal kunne køre videre, og at data skal blive i landet, hvis forholdene omkring os ændrer sig. Det er den erkendelse, der har rykket spørgsmålet fra it-afdelingen og op til ledelsen.

Tre ting, man bør have styr på

Det første er ejerskabet. Ikke hvem man har en aftale med, men hvem der reelt ejer selskabet bag, og hvilket lands love det er underlagt hele vejen op gennem ejerkredsen.

Det andet er lovgivningen. En adresse i Europa er ikke det samme som europæisk ret, hvis moderselskabet ligger andetsteds. Det er ejerskabet og ikke serverens placering, der afgør, hvem der kan få adgang.

Det tredje er selve adgangen. Hvem kan kræve at komme til data, og ville man opdage det, hvis det skete. Det er et ubehageligt spørgsmål at stille, men det er bedre at stille det nu end bagefter.

Kan man ikke svare på de tre ting, er det sjældent, fordi nogen har lavet en fejl. Det er som regel, fordi beslutningen blev truffet dengang, spørgsmålet ikke var aktuelt endnu.

Kontrol koster ikke drift

Man behøver ikke vælge mellem at have styr på sine data og at få dem driftet ordentligt. En dansk sky kan det samme som en stor international udbyder, når det kommer til oppetid, redundans og overvågning. Forskellen ligger i, hvem der ejer og driver den.

Edora er dansk ejet og drevet i alle led. Der er ikke noget udenlandsk moderselskab, og der er ingen fremmed lovgivning, der kan række ind i driften. Data bliver i Danmark, og der sidder danske folk bag, som man kan få fat på, hvis noget skal tages hånd om.

De færreste kan flytte det hele på én gang, og det er der heller ingen grund til. Men man kan begynde med at skaffe sig overblik: hvilke systemer er kritiske, hvor ligger data i dag, og hvor afhængige er vi egentlig af infrastruktur, vi ikke selv er herre over. Det er et beslutningsgrundlag, ikke en forpligtelse til noget.

Hvor data ligger, er holdt op med at være en teknisk detalje. Så det bør heller ikke være it-afdelingen alene, der tager stilling til det.