Levér managed cloud uden selv at drive cloudplatformen
PARTNERMODELLEN
I ejer service- og kundelaget. Vi driver cloudfundamentet.
MSP’er og IT-integratorer har allerede kunderne, kompetencerne og processerne til at levere managed services. Det, I ikke nødvendigvis har brug for, er endnu en platform, som jeres organisation selv skal udvikle, opdatere og drive.
Med Edora får I et dedikeret cloudfundament, som I kan bygge jeres egne services ovenpå. I ejer tilbuddet til slutkunden, mens Edora fungerer som den underliggende platformleverandør.
Det er ikke blot videresalg af Edora Cloud. Det er jeres egen cloudforretning bygget på Edoras infrastruktur.
JERES SERVICES
Gør cloudprojekter til en tilbagevendende serviceforretning
Brug platformen til at etablere nye cloudtilbud eller som målinfrastruktur for kunder, der skal væk fra eksisterende VMware- og hyperscalermiljøer.
Managed cloud under eget brand
Saml cloudkapacitet, administration og support i et produkt, som I selv navngiver, prissætter og sælger.
Kunden køber den samlede løsning af jer, mens Edora driver cloudfundamentet bag.
VMware-exit som partnerleverance
Flyt egnede workloads fra VMware til en platform baseret på OpenStack og KVM.
I ejer rådgivningen, migrationsplanen og relationen til kunden. Edora leverer og understøtter målinfrastrukturen.
Repatriering fra hyperscalers
Hjælp kunder med at flytte relevante workloads fra AWS, Azure eller Google Cloud til dansk infrastruktur med en tydeligere prismodel og mindre afhængighed af proprietære services.
FUNDAMENTET
Et cloudfundament, I kan stå på mål for
Edora leverer den del af tilbuddet, som skal fungere under jeres services: infrastrukturen, cloudplatformen og den tekniske drift.
Dansk drift og jurisdiktion
Edora Cloud er 100 % dansk ejet og driftes af et dansk specialistteam under dansk jurisdiktion.
Det betyder, at jeres kunders data hverken forlader landet eller kontrollen. Placering, drift og juridisk ansvar følges ad, uden et udenlandsk moderselskab i kæden.
For jer som partner er det et dokumenterbart salgsargument over for kunder med skærpede krav til jurisdiktion, revision og leverandørstyring.
Åben platform
OpenStack, KVM og Ceph giver et åbent fundament uden binding til en proprietær hypervisor. Det gør det lettere at planlægge både migration, automatisering og en fremtidig vej videre.
Dedikeret kapacitet
EU Cloud in a Box leveres som dedikeret infrastruktur og kan placeres i jeres eget datacenter eller hostes hos Edora. Den konkrete konfiguration fastlægges efter workloads, kapacitetsbehov og ønsket redundans.
Direkte forbindelser
Relevante kunde-, partner- og cloudlokationer kan forbindes gennem Edora Cloud Connect. Det gør det muligt at transportere trafik mellem kunden og cloudmiljøet uden offentlig internettransit mellem lokationerne.
PARTNERMODELLEN
Et oplagt match, hvis I vil eje mere af kundens cloudforretning
Partnermodellen er særligt relevant, hvis I:
- Allerede driver eller migrerer kundernes workloads
- Vil tilbyde cloud under eget brand
- Vil beholde kunderelationen og fastlægge egne priser
- Har kunder med krav til dansk drift og jurisdiktion
- Vil bygge managed services uden selv at drive cloudplatformen
Kan I genkende jeres forretning, tager vi udgangspunkt i den – ikke i en standardpakke.