Compute dér, hvor vinden blæser og solen skinner
KONCEPTET
Strømmen flytter ikke. Det gør datacentret.
VE-datacentrene placeres direkte i hybride energiparker, hvor lokal vind- og solproduktion kombineres med batterilagring. Batterierne udjævner produktionen og leverer strøm, når vind og sol ikke producerer tilstrækkeligt. Elnettet fungerer som reserve ved længere perioder med lav produktion.
Den første planlagte lokation i Mariagerfjord kombinerer 10 MW vind og sol med 42 MWh batterikapacitet og dimensioneres til et datacenterforbrug på 3–4 MW.
Når energien produceres ved datacentret, reduceres afhængigheden af spotmarkedet og behovet for ny netkapacitet. Datacentret forbindes samtidig til Cloud Connects lukkede, redundante fibernet.
VÆRDIEN
Fire ting, I får ud af at stå i parken
Ingen ventetid på elnettet
Andre datacentre venter årevis på nettilslutning. I parken er tilslutningen selve parken. I er i drift, mens andre står i kø.
En strømpris, I kan regne med
Strømmen er parkens egen produktion, ikke spotmarked. Ca. 50 % lavere, og fast over hele aftaleperioden.
Grøn drift, I kan dokumentere
Ingen købte certifikater. Andelen af vedvarende energi måles i parken og kan revideres til ESG- og CSRD-rapportering.
Kapacitet til AI fra start
Designet med strøm nok pr. rack og flydende køling, så AI-workloads ikke kræver ombygning senere.
CLOUD CONNECT
Én infrastruktur på tværs af lokationer
VE-Datacentrene forbindes via Edora Cloud Connect – vores lukkede, redundante fibernet mellem datacenterlokationer.
Det gør det muligt at fordele compute, storage og workloads mellem geografisk adskilte energiparker og bygge redundans på tværs af lokationer uden at sende trafikken over det offentlige internet.
Cloud Connect er bygget på redundante fiberforbindelser med høj kapacitet og forbinder VE-Datacentrene med den øvrige Edora Cloud-infrastruktur.
PRODUKTER
Jeres eget datacenter i energiparken
Alle enheder leveres 100 % dedikeret, opfylder compliancekrav, er designet til AI-workloads med strøm nok pr. rack og flydende køling, og kobles på det lukkede fibernet.
Container
Hurtigst i drift, og kan flyttes.
- 20 rackskabe
- 0,5 MW, 2× redundant 100 Gbit fiber.
- Kan evakueres på lastbil ved behov.
- Leveringstid 4-6 måneder.
Standard
Til mindre og mellemstore sites.
- 30 rackskabe
- 2 MW, 2× redundant 100 Gbit fiber
- Adgangskontrol og brandsystem.
- Leveringstid 6-8 måneder.
Bunker
Til kritisk IT-infrastruktur.
- 100+ rackskabe
- 5 MW
- Forstærket fysisk sikring.
- Leveringstid 6-8 måneder.
Large
Datacenter som I kender det, bare i energiparken.
- 500+ rackskabe
- 15+ MW
- Kundebure.
- Leveringstid 48 måneder.
RESILIENS
Bygget til at modstå det, samfundet testes af
Fysisk sikring
Løsningerne kan etableres med forhøjet fundament, perimeterbeskyttelse, adgangskontrol og yderligere sikring efter kundens risikoprofil.
Dansk produceret
Enhederne produceres og klargøres i Danmark. Det giver en kortere og mere kontrollerbar forsyningskæde.
Mobil kapacitet
Containerløsningen kan flyttes med den installerede infrastruktur, hvis driften skal overføres til en anden lokation.
Geografisk redundans
Kapacitet kan fordeles mellem uafhængige energiparker, så et lokalt energi- eller infrastruktursvigt ikke påvirker hele driften. Lokations- og adgangsinformation håndteres efter aftalte sikkerheds- og compliancekrav.
-
Vi placerer serverne dér, hvor strømmen produceres: direkte i energiparken. Det giver målbar grøn drift, en stabil strømpris og mindre belastning af elnettet.
SPØRGSMÅL & SVAR
Det ærlige regnskab
Kører det 100 % på vedvarende energi?
Nej, ca. 95 %. Batterierne dækker nætter og vindstille perioder, og elnettet står som reserve for de sidste ca. 5 %. Vi dokumenterer den faktiske andel frem for at love et rundt tal.
Hvad sker der ved længere vindstille?
Batteribanken bærer driften, og elnettet tager over som reserve. Driften afhænger aldrig af vejret her og nu.
Er VE-Datacentrene i drift i dag?
Første lokation er under opførelse i Mariagerfjord. Cloudplatformen og fibernettet er i drift i eksisterende datacentre, så teknologien er afprøvet, før parkerne åbner.
Er besparelsen på 50% garanteret?
Den er et estimat baseret på egen produktion frem for spotmarked. Den konkrete pris fastlægges i dialogen og ligger fast over aftaleperioden.
Hvem drifter enheden?
Edora drifter og administrerer, med samme platform og SLA som i de eksisterende datacentre. Enheden er 100 % dedikeret til jer.